Header image  
Faglige oplivelser  
 
 

OTEE
Over The Edge Entertainment I/S


Vi talte med direktør David Helgason fra firmaet OTEE, der startede som et lille spilfirma for ca. 4 år siden, og fik på ca. 6 måneder og med 200.000 kr. produceret 3D spillet Gooball. Spillet blev udgivet til Mac, og var en rimelig succes for firmaet. De havde succes med at spille to publishers ud mod hinanden, men de er i dag klar over, at de ikke fik brugertestet spillet ordentligt. I stedet for at fortsætte som spilfirma, valgte de i stedet at fokusere på at videreudvikle og sælge deres game engine, nu kaldet Unity.


Unity er hvad firmaet selv kalder en ”BBB” engine. Den har mange af de ting, som skal til for at lave en produktion lækker og afpudset, men mangler bl.a. pt. nogle funktioner mht. realtime skygger og store verdener, som gør at den ikke egner sig til at ”AAA” produktion. Med version 2.0 af Unity forventer de dog at rette op på nogle af manglerne, men denne version er tidligst ude i foråret 2007. Der findes endnu kun Unity til Mac, men der kan kompileres Windows og web versioner direkte fra denne.


Det særlige ved Unity er den meget smertefrie implementering af assets i spillet, og justering af parametre. Dette kan endda gøres i run-time, så det meget enkelt for ikke-teknikere at fintune en level, mens spillet kører. Firmaets mål er at tage markedet fra Director (nu ejet af Adobe), som de mener at kunne udkonkurrere på alle punkter. Firmaet er også medejere af firmaet bag spillet Global Conflicts: Palestine, der henvender sig til undervisningssektoren.